Kina – Tibet

Holdninger er udgangspunktet for en demokratisk diskussion. Men vel først og fremmest holdninger, der er baseret på fakta, og ikke holdninger, baseret på antagelser, og derfor fører til en eksercits i det tomme rum.

Et af tidens emner er demonstrationen i 2012 for et frit Tibet og mod Kinas undertrykkelse af tibetanerne. I forbindelse med et officielt besøg fra Kina, blev demonstranterne ved en lovlig demonstration, ifølge pressen, chikaneret på forskellig vis: Dels ved at politiets mandskabsvogne blev kørt ind foran dem, så den kinesiske kortege ikke kunne se dem, dels ved at demonstranternes tibetanske flag blev inddraget. (Det sidste virker lidt overflødigt, hvis man alligevel ikke kunne se dem).

Personligt går jeg ind for ytringsfrihed “uden men”, ligesom jeg har meget svært ved at tro på, at politiet – selv politiets ledelse – skulle have overtrådt grundloven uden en ordre fra ministeriet, men det er der så mange andre, der skiver om, så jeg vil meget hellere tage et helt andet spørgsmål op: Hvad betyder det for Danmarks eksport til Kina? For det er jo det, der bruges til at begrunde hele miseren.

KinaTibetKilde: Danmarks Statistiks Databank

Dansk eksport til Kina fra 2000-2014 kan ses på ovenstående kurve – væksten er forsat i 2015, men udeladt, da jeg for overblikkets skyld har valgt at bruge hele år.

Tallene på den lodrette akse er i milliarder kr., så i 2014 eksporterede vi altså for knapt 22 milliarder kr. til Kina.

Tallene på den vandrette akse er de enkelte år.

Som man kan se, er det kun gået op og op gennem alle årene med kun en enkelt svag “krise”, da finanskrisen begyndte, hvor eksporten ikke gik ned, men blot ikke voksede så meget – faktisk 2,5 %. En meget flot vækst, der de fleste år er større end Kinas egen økonomiske vækst. Men det er ikke så store tal. Eksporten til Kina i 2014 var lidt under 4% af vores samlede eksport.

I år 2000 modtog daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen Dalai Lama på officielt besøg, og kurven viser, at eksporten voksede i årene efter. Heller ikke daværende statsminister Anders Fogh-Rasmussens officielle modtagelse af Dalai Lama i 2003 kunne stoppe væksten i eksporten til Kina, og efter daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens modtagelse af Dalai Lama i 2009, synes eksporten til Kina ligefrem at eksplodere.

Ser man meget grundigt efter kan man spore en anelse større vækst i eksporten efter demonstrationen i 2012, men det er absolut på de små marginaler. Og det til trods for, at S(SF)R regeringen samtidigt systematisk satsede på “… et helt nyt kapitel i det dansk kinesiske forhold..” og “…at Danmark i dette efterår (2012) sender en mindre hær af ministre til Kina i forsøget på at få kineserne til at tænke dansk.” i følge DR Nyheder 13. september 2012.

Hverken de tidligere forsøg på at være gode venner med tibetanerne eller de nuværende på at tage afstand fra dem og satse på “et nyt kapitel i det dansk kinesiske forhold” lader til at have den store indflydelse på eksporten til Kina. Vi kan altså roligt overholde grundloven!

Man kunne tro, at med et land, der som Kina er statsstyret, ville det have betydning hvor god fod, vi stod på med den kinesiske regering, men når man ikke rigtig kan se, at det nye kapitel i det dansk kinesiske forhold påvirker eksporten til Kina, kunne man spørge om ambassadernes store arbejde for at promovere dansk eksport i mere åbne lande som Tyskland. Sverige, USA osv. hvor det er forbrugere og virksomheder, der træffer beslutninger om køb af danske varer, har nogen betydning overhovedet?!

Er der først og fremmest tale om, at ministrene og folketingets udenrigspolitiske udvalg skal have mulighed for at komme ud og se verden?

Den netop fremlagte finanslov for 2016 indeholder en udgift til udenrigstjenesten på 1,7 milliarder kr. Det er dog også en slags penge!