Brexit – Den store katastrofe?

Brexit behøver ikke at blive den store katastrofe. Hverken for briterne eller for EU eller for resten af verden for den sags skyld. Men man kan frygte, at politikkerne vil gøre den til det.

Først kan det måske være værd at pege på, at en nyligt udkommet rapport fra Syddansk Universitet i Odense, “Join to Prosper”, forfattet af Thomas Barnebeck Andersen, Mikkel Barslund og Pieter Vanhuysse (Discussion Papers on Business and Economics, No. 2/2016), gennem en systematisk, statistisk behandling af økonomiske data fra EU lande såvel som OECD ikke-EU lande kommer frem til tre interessante konklusioner:

  • Med hensyn til økonomisk vækst og udvikling er der ikke forskel på, om man er medlem af EU eller ej
  • Dette gælder også for de tidligere Østeuropæiske lande, der er blevet medlemmer af EU
  • Jo flere medlemmer, der er blevet af EU, jo lavere er væksten i EU.

Jeg har selv i en tidligere blog http://alternativfordanmark.dk/2016/02/19/er-euroen-god-for-europa/ påpeget, at udviklingen blandt Euro-landene ikke har været bedre end blandt de EU lande, der stod udenfor Euroen, og at navnlig indkomstforskellene er blevet væsentligt større for de lande, der er med i Euroen.

EU er altså ikke som udgangspunkt en økonomisk konstruktion, der er bedre end alternativet, og derfor bør det ikke gøre en forskel for Storbritanniens økonomi, om de er indenfor eller udenfor EU. de var under alle omstændigheder hverken med i Schengen eller i Euroen, så det er minimalt, hvad der vil være af forskel på disse områder.

Pundet har altid udviklet sig på en måde, der både har taget hensyn til den amerikanske dollar, som de handler mere med end de fleste andre EU-lande, og så Euroen. Gennem den sidste uge har vi dog set, at pundet er faldet med ca. 8 %, og vi kan muligvis forudse yderligere fald fordi den britiske nationalbankdirektør Carney, har offentliggjort, at der vil komme yderligere lempelser i pengepolitikken for at skabe arbejde. Dette er et eklatant brud med EU politik, der altid har prioriteret inflationsbekæmpelse over bekæmpelse af arbejdsløsheden gennem en fast valutakurspolitik og hårde krav til landenes offentlige underskud og statsgæld, hvilket også skiftende danske regeringer og den danske nationalbank har indordnet sig under.

Det interessante er, at man kan se reaktionen på børserne. De første to dage efter briterne havde stemt “Leave” raslede kurserne ned, men de følgende dage steg de igen og er nu over niveauet fra før afstemningen. Det hænger naturligvis sammen med, at en lavere pund-kurs giver UK en forbedret konkurrenceevne, men er uden tvivl også et udtryk for, at investorerne forventer, at alle vil forsøge at undgå en handelskrig mellem Storbritannien og EU.

Og her er vi så inde i den usikre zone, for selvfølgelig, vil det gøre en forskel, at et land, der har en økonomi på 16-17 % af den samlede økonomi i EU, og en relativt større udenrigshandel udenfor EU end resten af EU, træder ud. Ikke mindst fordi EU som bekendt er en toldunion uden de store traditioner for frihandel, mens Storbritannien er et traditionelt frihandelsland.

Ser vi på kort sigt, er der imidlertid nogle problemer, som kan blive større eller mindre afhængig af EU-organisationens og politikernes vilje til at søge løsninger frem for at straffe Storbritannien for at sætte et eksempel for andre, der kunne tænkes at forlade selskabet. De to udfordringer drejer sig “medlemskontingentet” og Tolden mellem EU og UK.

Hvis vi først ser på bidraget til EU-organisationen, så er det i dag således, at størsteparten af EU’s indtægter kommer fra en 0,7 % afgift på landenes nationalprodukt, mens en mindre del kommer fra de toldafgifter, som de enkelte lande opkræver på vegne af toldunionen, men hvor UK altså bidrager relativt mere fordi de har en relativt større ikke-EU udenrigshandel. Når UK udgør 16-17 % af EUs samlede økonomi og har en relativt større ikke-EU udenrigshandel, er det vel ikke urimeligt at antage, at vi taler om ca. 18 % af EU’s samlede budget før briternes rabat.

En officiel hjemmeside til valgkampen https://fullfact.org/europe/our-eu-membership-fee-55-million/ skriver, at rabatten i 2015 var omkring 5 milliarder GBP (Britiske Pund, £), således at den samlede indbetaling fra Storbritannien efter rabat var på 13 milliarder GBP. Samtidig modtog UK så tilskud til forskellige ting, ligesom alle andre medlemslande. I 2015 var der tale om 4,5 milliarder GBP i tilskud fra EU. Netto kommer organisationen EU altså til at mangel omkring 8,5 milliarder GBP, eller 10,3 milliarder Euros (dagens kurs), og det vil selvfølgelig gøre ondt. Både på støtteordninger til medlemslandene og på driftsbudgetterne til EU-organisationen.

Det er tilstrækkeligt mange penge til, at organisationen EU kunne mistænkes at lægge gift ud for de kommende forhandlinger om Storbritanniens udtræden. Ikke mindst fordi det vil kræve synligt mange afskedigelser i organisationen, som jo er dem, der skal forhandle med UK. Mistanken bestyrkes af, at ganske mange EU- politikere – herunder kommissionsformand Juncker – har udtalt sig meget aggressivt om straf, ja i enkelte tilfælde hævn, og at man rent symbolsk holder pressemøde på fransk.

EU har allerede meldt hårdt ud, at Storbritannien ikke kan deltage i EUs organer i den toårige opsigelsesperiode, der er tale om, ligesom det er blevet luftet, at det måske kan tage endnu længere. I den periode skal UK fortsat betale bidrag til EU, mens man må forvente, at de ikke får noget tilbage. I hvert fald som udgangspunkt.

Det betyder, at Storbritannien kan risikere at skulle betale netto næsten 16 milliarder Euro til EU hvert år de næste 2 år, mens nedskæringerne af EU organisationen og støtteordningerne udskydes tilsvarende.

Det andet store forhandlingspunkt er selvfølgelig hvilken toldmur, der skal gælde for briterne.

Som udgangspunkt gælder samtlige toldafgifter for alle, der ikke er medlem af EU, og det er en mærkelig samling af afgifter http://www.toldpriser.dk/Toldsatser (4-7-2016. kl. 17.00), hvor fodboldstøvler ligger som en af de absolutte topscorere med 16,9 % told, men næppe vil ramme UK hårdere end Island gjorde det. De største afgifter ligger derudover navnlig på beklædning, sko, tasker, samt forskellige former for forbrugerelektronik. Det er tydeligt, at EU vil skærme sig mod konkurrencen fra lavtlønslande/udviklingslande og fra Asiens billige, og velfungerende elektronik, men også at enkelte andre brancher har haft held med deres lobbyvirksomhed. Hvad er f.eks. begrundelsen for høj told på cykler og autoradioer? Men jeg er selvfølgelig ikke den rette til at spørge: Al told er i min optik tåbelig, og historien har gang på gang vist, at beskyttelsestold alene gør produktivitetsudviklingen i de beskyttede brancher langsommere indtil de til sidst er komisk gammeldags.

Hvis EU ikke vil give Storbritannien toldfrihed ind i det indre marked, kan man frygte, at briternes eneste, stærke modspil kan blive en handelskrig, og her er det umuligt at sige, hvordan de vil gennemføre den, men hvis de tænker sig om, burde de kunne vinde, da de som nævnt importerer næsten 50 % mere fra EU end de eksporterer til EU, så en handelskrig vil gøre mere ondt på EU end på UK.

Man kunne forestille sig, at de bare “gengældte” EUs toldmur, men det tror jeg nu ikke de gør.

Et stærkt trække kunne være at toldbelægge fødevarer. UK importerer mange af dem fra EU, så det ville ramme EU hårdt. EUs importbegrænsning er primært tekniske handelshindringer, det vil sige, at man kun kan eksportere til EU hvis man dyrker, fodrer og arbejder på en bestemt måde, men det har UK jo gjort i rigtig mange år, så det ville være rigtigt svært at holde dem ude med den begrundelse. EUs landbrug er i forvejen i knæ, så hvis det nu også blev besværligere at eksportere til UK, ville landbruget i EU lide yderligere, hvilket ville lægge yderligere pres på politikkerne. Enelig er en af årsagerne til landbrugets krise i EU, at EU fører “krig” mod Rusland om Krim. Så hvis EU laver modtræk overfor UK, er det oplagt, at Putin ville elske at give UK lov at eksportere til Rusland, når de nu stod udenfor EU, og derfor ikke længere var en del af de repressalier, som EU har lagt på Rusland.

Med andre ord: Storbritannien har alle muligheder for at vinde en handelskrig mod EU, hvis de er lidt smarte. Men det ændrer jo ikke ved, at en handelskrig ville være det værste, der kunne ske, så længe den varede. Ikke mindst for Danmark. Vores eksport til Storbritannien er et af de få steder blandt eksportlande i EU, hvor vi har et klart overskud på betalingsbalancen, men hvor også 30 % af eksporten er fødevarer (Danmarks Statistik).

Vi ville til gengæld vinde, hvis UK vandt. Helst forhandlingerne, men selv en handelskrig, for det ville sætte en præcedens for, at EU blev tvunget ind i en mere frihandelsorienteret retning, hvilket ville være til gavn for hele verden.

Omvendt ville vi være i samme forhandlingsposition som Briterne, hvis de tabte, og vi valgte at melde os ud. Danmark, der har haft overskud på betalingsbalancen gennem de sidste 30 år, har faktisk underskud i betalingsbalancen med EU – primært i forhold til Tyskland og Holland.

Lad os håbe, at de hårde ord og de tydeligvis stærkt emotionelt drevne EU-tilhængere besinder sig, og verden bare får lov at fortsætte. Helst uden eller i det mindste med reduceret beskyttelsestold. – Det er muligt med en Brexit, der ikke skader nogen, Hverken Storbritannien eller os andre, mens det omvendte – den store katastrofe – kan skabes af politikkerne og EU organisationen.