Danmarks økonomi efter Trump – Et gæt

Hvad kan vi forvente der sker med dansk økonomi med Trump som præsident i USA?

Det mest korrekte svar ville være: Det ved vi ikke. Trump har ikke afsløret en udpræget sammenhæng i sine politiske synspunkter, og har i øvrigt skiftet standpunkter i løbet af valgkampen. Mest overraskende har indtil videre været hans takketale efter resultatet lå klar, hvor han takkede Hillary Clinton for hendes indsats for USA og i øvrigt vil beholde elementer af Obamacare.

Men vi kender dog to punkter, der kan give problemer for Danmark:

1. Han vil ikke støtte militære allierede, som ikke betaler

2. Han vil føre en protektionistisk handelspolitik

Lad os tage militæret først: USA bruger 3,4 % af sit nationalprodukt på militæret, mens f.eks. Danmark kun bruger 1 %. Trump har givet udtryk for, at han ikke vil føre den “aktivistiske” udenrigspolitik, som USA har været kendt for i mange år, og som Hillary Clinton har ført som udenrigsminister. Vi kan altså forvente, at USA i fremtiden ikke griber ind, når der opstår konflikter forskellige steder i verden, som vi ellers er vant til.

I Europa har det først og fremmest først til diskussioner om, hvorvidt NATO samarbejdet går i opløsning, hvilket naturligt har givet anledning til ængstelse i en situation, hvor Putin netop er begyndt at føre “aktivistisk” udenrigspolitik.

Finansieringen af det militær, som NATO råder over blevet senest bekræftet af medlemmerne i 2014 (Martin Lidegaard, RV, udenrigsminister og Nicolai Wammen, S, forsvarsminister), hvor også den danske regering skev under på, at vi vill bruge 2 % af BNP på militæret. Det er der i dag kun få medlemslande, der gør: http://www.nato.int/nato_static_fl2014/assets/pdf/pdf_2016_07/20160704_160704-pr2016-116.pdf,

Faktisk er det – bortset fra USA – kun UK, Grækenland, Estland og Polen af NATOs medlemmer, der betaler så meget. Danmark betaler efter egne beregninger 1 %, og efter NATOS beregninger 1,17 % svarende til 21 milliarder kr. i finansloven for 2016 http://www.fmn.dk/videnom/Pages/ministeromraadetsoekonomi.aspx.

Hvis vi skulle op på 2% i Danmark, skulle vi altså bruge 21 milliarder mere om året på forsvaret efter danske beregninger, og 15 milliarder kr. mere efter NATOs beregninger.

Skal Danmark fordoble sit forsvars budget?

Det er jo helt usandsynligt, at det vil ske. Selv de konservative vil næppe gå så langt – topskatten skønnes i 2016 at give 16 mia.kr., så hvis de forhøjer budgettet til militæret med 15-21 mia.kr., kan de vist godt vinke endeligt farvel til topskattelettelser. Man må i det hele taget undre sig over, at personer som Lidegaard og Wammen, der i alle andre sammenhænge: Flygtninge, Udviklingsbistand, Klima mv. Står urokkeligt fast på, at vi skal leve op til vore internationale forpligtelser, skriver under på noget, som de ved, at de ikke engang selv vil stemme for.

NATOs generalsekretær Stoltenberg rejser i øjeblikket rundt til medlemslandene med opfordring til, at vi ikke kommer op på de 2 % allerede næste år, men i det mindste laver en plan, hvor de militære udgifter over en årrække når de 2 % af BNP. Vi får se, hvor meget ekstra Trump regeringen i USA vil stramme den formulering for at følge Trumps politik. Vi har indtil videre ikke hørt, at Trump har ændret holdning til, at de 2 % skal opfyldes.

Vil verdenshandlen gå i stå?

Så er der protektionismen – altså ønsket om beskytte amerikanske arbejdspladser ved at pålægge importtold eller direkte forbyde forskellige former for import. Protektionisme er bestemt ikke et nyt begreb i USA, og også Demokraterne med Hillary i spidsen er stærkt protektionistiske i deres politiske taler. Ikke mindst NAFTA skal tilsyneladende fjernes. NAFTA er en nordamerikanske samhandelsaftale, det vil sige Canada, USA og Mexico.

For at forstå udgangspunktet, vil det måske være en fordel først at ridse USAs økonomiske situation op. Den er mildest talt katastrofal: De sidste mindst 30 år har USA haft underskud på både statsfinanserne, på betalingsbalancen, og på handelsbalancen. Og det er kæmpe underskud vi taler om! Information bragte 17. oktober 2013 overskriften ’USA går bankerot inden 10 år’, hvilket var et citat fra den danske økonom, tidligere departementschef og ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller. Selv har jeg i årevis undret mig over, hvordan dollaren kan blive ved med at være “reservevaluta”, hvilket vil sige, at det er den valuta, som folk i hele verden helst vil have deres opsparing i, når man tænker på den elendige situation, som USAs økonomi er i og har været i længe.

Vil USA gå fallit om få år?

USA’s statsgæld er i dag på knapt 105 % af deres samlede, årlige produktion (BNP). (http://da.tradingeconomics.com/united-states/indicators). Det er mere end Spanien, men mindre end f.eks. Grækenland. Der er tale om en gæld på ikke mindre end 295 billioner Dollar ($). Vi skriver lige tallet, da vi ikke så tit kommer ud for billioner 295.000.000.000.000 $ … til sammenligning er Danmarks samlede statslige gæld på 0,12 billioner $. Kina er den største, udenlandske långiver, og USAs regering skylder ikke mindre end 10 % af gælden til Kina. USA skylder med andre ord Kina ti gange så meget som hele den danske statsgæld(http://usgovinfo.about.com/od/moneymatters/ss/How-Much-US-Debt-Does-China-Own.htm)

Det vil naturligvis give selv Trump forhandlingsmæssige problemer, når han begynder at lukke af for importen fra Kina, for det gør jo Kina til en væsentlig faktor i amerikansk økonomi, og tilstrækkelig stor til at kunne ruinere den.

Handelsbalancen giver for USA’s vedkommende et endog større underskud, end vi er vant til i Europa, og igen ligger langt den største del af underskuddet i handlen med Kina, som altså vil blive en stadig større långiver. USA importerer simpelthen for 45 % mere end de eksporterer, hvilket vil sige, at underskuddet er næsten lige så stort som eksporten. Lad os se på, hvem USA handler med, og hvor underskuddet kommer fra: (https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_the_largest_trading_partners_of_the_United_States)

USA’s Vigtigste Handelspartnere

usas-vigtigste-handelspartnere-2015

USA’s underskud på handelsbalancen 2015

usas-handelsbalanceunderskud-2015

ROEU Betyder Rest of EU, i dette tilfælde alle andre end Tyskland. ROW betyder Rest of the World, i dette tilfælde ud over EU og de nævnte lande.

20 % eller en femtedel af USA’s import kommer fra Kina, men USA’s eksport til Kina er så lille, at underskuddet i forhold til Kina er næsten halvdelen (47 %) af det samlede underskud på handelsbalancen. Omkring 1/3 af den samlede import kommer fra EU landene, og først og fremmest fra Tyskland. Samlet kommer 21 % af USAs underskud på handelsbalancen, hvor Tyskland tegner sig for halvdelen. Handlen med Kina og Europa bidrager med andre ord tilsammen til 3/4 af USAs problemer med handelsunderskud, og vil derfor være i fokus, hvisnår Trump regeringen vil begynde at sætte toldmurer og restriktioner op. Kina er dem, der har mest at forhandle med, fordi de sidder så forholdsvis tungt på USA’s statsgæld. Derfor kan Europa let risikere at få de største problemer.

20,7 % eller omkring en femtedel af EU’s samlede eksport til lande udenfor EU går til USA:

EU’s eksport fordelt på lande

http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/File:Main_trading_partners_for_exports,_EU-28,_2015_(%25_share_of_extra_EU-28_exports)_YB16.png

eus-eksport-2014

så EU landene vil som helhed blive hårdt ramt, hvis vi skal tro Trump’s valgløfter om protektionisme. For Danmarks vedkommende, vil det faktisk ikke være så slemt, for vi har aldrig været så gode som resten af Europa til at eksportere til USA. Kun 8,5 % af vor samlede eksport går til USA (http://www.statistikbanken.dk/10029), men da Sverige, Tyskland og UK er vore største samhandelspartnere, og Tyskland og UK ligger på top 10 listen over eksportører til USA, kan vi blive ramt indirekte som underleverandører til deres industri.

Med den lave vækst, der er i Europa, må man forvente, at protektionisme fra USA vil betyde, at BNP begynder at udvikle sig negativt, eller på mere jævnt dansk. At vi alle sammen bliver fattigere.

Vil væksten blive negativ i Europa?

Selvom Danmark ikke bliver ramt så hårdt direkte af USAs protektionisme, vil vi dog blive ramt af ressession i Euro landene: Hvis økonomien generelt bliver svækket i EU, vil Euroen blive endnu svagere i forhold til kronen. Danmark har haft overskud på betalingsbalancen gennem de sidste 30 år og en forholdsvis lille statsgæld statsgæld, og har derfor teoretisk en stærkere valuta end Eurolandene. Da den danske nationalbank ønkser at fastholde et fast kursforhold til Euroen, har det betydet, at vi har en negativ diskonto – Nationalbankens indlånsrente. Der har før været forsøg på at spekulere mod den danske krone, men Nationalbanken har stået fast på, men et yderligere misforhold mellem økonomien u Eurolandene og i Danmark, vil uden tvivl udløse endnu et forsøg på at spekulere mod den danske krone, hvilket vil betyde, at Nationalbanlken for at forsvare sin politik, vil være nød til en reduktion af diskontoen. Altså at den bliver endnu mere negativ.

Raiffeisenbank Gmund am Tegernsee indførte i følge Jyllandsposten/Finans 13. august 2016 som den første negativ indlånsrente for sine kunder, og ideen diskuteres løbende i danske bankkredse, hvor ingen dog har turdet at være den første – endnu!

Skal vi betale for at sætte penge i banken?

Hvis Trumps militær- og handelspolitik gennemføres, vil vi altså blive presset til at betale 15 mia.kr. mere til militæret, vi vil få problemer med vor underleverandøreksport til først og fremmest Tyskland og Storbritannien, vi vil få problemer med vor eksport til USA, og vi kan forvente et øget pres på kronen med risiko for, at vi skal betale for at have penge stående i banken.

Måske skulle politikkerne forberede sig på at forhandle disse scenarier frem for at sidde og græde over, at Trump er blevet valgt. Sådan er det jo!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *