Pensionsalderen

Hvornår må vi gå på pension?

Regeringen og de radikale er enige om, at pensionsalderen må hæves for at sikre en arbejdsstyrke af en vis størrelse, når nu befolkningen som helhed får en højere gennemsnitsalder og en større og større andel derfor er på pension og skal forsørges af en stadig mindre andel, der er på arbejdsmarkedet.

Dansk Folkepart og Socialdemokratiet, der normalt er med i den slags forlig, begynder til gengæld at slå bremsen i, og ikke mindst – lyder argumentet – bør der tages hensyn til de mennesker, der har hårdt fysisk arbejde.

Men sagen er, at en højere pensionsalder under alle omstændigheder rammer mennesker med hårdt fysisk arbejde hårdere, fordi de mennesker, der har hårdt fysisk arbejde samtidig også hører til blandt de lavest lønnede i samfundet.

De, der ikke har hårdt fysisk arbejde har ikke alene en højere indkomst at spare op til pension fra, de har også bedre pensionsordninger, og derfor har en stor del af disse mennesker bedre mulighed for selv at vælge, hvornår de vil gå på pension.

Lad os prøvet at se på nogle tal, som vi jo altid gør på denne blog.

Pensionsalderen styrer ikke, hvornår vi må gå på pension. Den har alene betydning for, hvornår man kan få folkepension, så lad os starte med at se på denne.

Folkepensionen er opdelt i to næsten lige store dele. Der er i 2017 et grundbeløb på 6.160 kr. om måneden, som alle får og et pensionstillæg, som afhænger af, om man er gift. Hvis man er enlig får man 6.551 kr. ekstra om måneden. Hvis man derimod er gift, får ægtefællen lidt under halvdelen af pensionstillægget, nemlig 3.223 kr. om måneden. – Det må jo være for at tilskynde til flere skilsmisser blandt pensionister, eller hvad?

Pensionstillægget bortfalder, hvis man har anden indkomst af en vis størrelse, og uden at gå ind i de ikke helt enkle regler for bortfald, er det vist sikkert at sige, at hvis man har en personlig pensionsopsparing, som man har betalt til gennem mange år, så er der en god chance for, at man mister pensionstillægget.

Endelig er der ældre checken, der i 2017 er på 16.600 – 1.383 kr. om måneden – som du kan få, hvis din formue ikke er over 82.600 kr.

Man kan læse om ovenstående på bl.a.: https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/penge-og-pension/folkepension?gclid=CIGpytmn6tICFRrPsgod0oQFDw

Folkepensionen tager med andre ord hensyn til de mennesker, der har en meget lav indkomst og formue efter pensionsalderen. Hvis man f.eks. slutter – eller måske gennemfører – sit arbejdsliv på kontanthjælp, der i 2017 udgør 11.143 kr. om måneden http://bm.dk/da/Satser%20for%202017.aspx , hvis man er over 30 og ikke forsørger børn, hvilket vel gælder alle, der når pensionsalderen, så hører man til de mennesker, der faktisk får forbedret sin indkomst, når man når pensionsalderen. Det samme gælder folk med meget lave indkomster f.eks. mennesker på deltid, da der er fuld folkepension til alle, der opfylder kravene uanset om man eventuelt ikke har arbejdet, eller kun haft deltidsarbejde.

For alle disse mennesker kan man alene sige, at en forhøjelse af pensionsalderen udskyder den indkomstforbedring, som de står overfor.

Omvendt for de mennesker, der er på dagpenge, og som jo bliver tvunget ud af arbejdsmarkedet, når de når pensionsalderen. På max dagpenge får man 836 kr. om dagen eller gennemsnitlig 18.395 kr. om måneden, så hvis dette er udgangspunktet, går man ned i indkomst, når man når pensionsalderen, ligesom alle, der arbejder.

Ser vi så på de mennesker, der er ansat på LO overenskomster, så har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) dokumenteret https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_se-hvor-meget-din-uddannelse-er-vaerd-for-dig-og-samfundet.pdf (tabel 2), at en ufaglært i gennemsnit har en livsindkomst på 8,4 mill.kr., mens faglærte i gennemsnit har en livsindkomst på 15-16 mill.kr. (med stor variation). Under LO overenskomsterne opsparer medarbejderen selv 4 % af sin løn, mens arbejdsgiveren giver 8 % oven i lønnen til pension. Altså 12 % i alt.

Ser vi i den anden ende af skalaen, dokumenterer AE, at læger er den faggruppe, der får den største livsindkomst, nemlig 38,2 mill.kr. (dækker både privatansatte og offentligt ansatte), mens f.eks. DJØF’ere (jurister, økonomer og andre samfundsfagligt uddannede) får en gennemsnitlig livsindkomst på 27,5 mill.kr. Disse mennesker har ligeledes en overenskomstaftalt pensionsordning – for så vidt de arbejder i den offentlige sektor. Men for de fleste også, hvis de arbejder i den private sektor. Også denne pension er aftalt med 1/3 betaling af lønmodtageren og 2/3 af arbejdsgiveren. Men her er den samlede betaling omkring 18 % i alt.

En statsansat DJØF’er får f.eks. en pensionsopsparing på 17,1 %, en kommunalt ansat får 18,29 % – med mindre det er en chefoverenskomst, så er vi oppe på 19,55 % – og en DJØF’er ansat i en region får i alt 18,46 % ind på pensionen. En afdelingslæge ligger på 18,2 %, en reservelæge noget lavere. Så lad os sige 18 % for begge grupper.

 

Livsindkomst (mill.kr.)

Pensions % i alt

Pensionsopsparing (mill.kr.)

Læger

38,2

18 %

6,88

DJØF’er

27,5

18 %

4,95

Faglært

15

12 %

1,80

Ufaglært

8

12 %

0,96

Der er her naturligvis tale om grove beregninger, der ikke tager hensyn til forskellige administrationsbidrag i de forskellige pensionskasser, investeringsafkast, realrenteafgift mv. Men tabellen viser dog den overordnede problemstilling: En indkomstforskel mellem lægen og den ufaglærte på knapt 5 gange den ufaglærtes løn, bliver pga. den bedre pensionsordning til en pensionsforskel på omkring 7 gange den ufaglærtes pension.

Folk med videregående uddannelser får med andre ord ikke alene en højere livsindkomst. På grund af bedre pensionsordninger får de tillige en endnu bedre pension. Og både de og de faglærte og de ufaglærte mister i langt de fleste tilfælde folkepensionens pensionstillæg, fordi de netop har en pensionsordning ved siden af folkepensionen.

Alle mennesker kan gå på pension, når de vil – men man skal jo også have råd til det, og det er her hunden ligger begravet.

Der er ingen af disse fire grupper, der ikke kan bruge folkepensionens grundbeløb på 6.160 kr. om måneden. Men det er indlysende, at læger, der har 7 gange så høj en pension som en ufaglært og de fleste DJØF’ere, der har 5 gange så stor en pensionsopsparing som en ufaglært, vil kunne pensionere sig selv som 60’årige, hvorefter de kan tage folkepensionens grundbeløb som ekstra flødeskum, når de fylder 65 (eller hvor høj pensionsalderen nu er, når de når så vidt). Omvendt er der næppe mange af de med hårdt fysisk arbejde, der kan gå på pension før de når pensionsalderen, fordi folkepensionen skal regnes med for at det kan hænge sammen.

Der er som bekendt forskel mellem “nice to have” og “need to have”.

Derfor er en højere pensionsalder noget, der primært går ud over netop de mennesker, der har hårdt fysisk arbejde. Og hvis der skal gøres undtagelser for netop disse mennesker, er der i bedste fald en unødvendig bureaukratisering af problemstillingen, og i værste fald endnu et forsøg på at genere netop de mennesker, der har hårdt fysisk arbejde.

Derfor kan jeg hverken tilslutte mig holdningen hos regeringen og de radikale eller hos Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Af helt sociale grunde bør pensionsalderen ikke øges under nogen omstændigheder. Den er allerede for høj for de mennesker, der er fysisk udslidte – og hvis man vil have flere til at blive på arbejdsmarkedet længere, så lav nogle attraktive løsninger både for arbejdsgiver og for lønmodtager. Der er jo masser af mennesker, der gerne vil arbejde længere end pensionsalderen, og som kan holde til det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *