Jernbanedriften – Svær at styre

”Og så, mine ærede vælgere, så kommer vi til jernbanerne. Ja, det er nu noget meget farligt at røre ved – rent ud sagt – af alle menneskelige drifter er jernbanedriften en af dem, som mest sætter lidenskaberne i bevægelse. Den eneste, der muligvis i så henseende overgår den, skulle da være kønsdriften”. Sådan skulle J.K. Lauridsen (1858-1905) efter sigende have indledt en tale til et vælgermøde, og meget sandt er der fortsat i det.

Specielt i hovedstadsområdet er der flere og flere mennesker, der ønsker endog markant nedsættelse af priserne for kollektiv transport. Det er ikke vanskeligt at være enig, når man på sit Rejsekort f.eks. skal betale 55 kr. – hver vej! – for at komme fra Hillerød til København.

Spørgsmålet er imidlertid, om takstnedsættelsen skal komme fra skatteyderne eller fra DSB.

Man kan undre sig over, at mens man i Danmark skal betale, hvad der svarer til 60,90 EUR (ca. 457 kr.) for en mandag morgen at tage toget til Århus, når man i Sverige skal betale 21 EUR (ca. 158 kr.) for at køre fra Stokholm til landets næststørste by Göteborg, også en mandag morgen, og i Storbritannien skal betale 8 EUR (ca. 60 kr.)for at køre Fra London til den næststørste by Birmingham om morgenen. Og det er jo ikke fordi der er kortere, for mens der er omkring 304 km mellem København og Århus, så er der 483 km mellem Stokholm og Göteborg, men selvfølgelig kun 190 km mellem London og Birmingham.

Priserne nedenfor er taget fra raileurope-world.com (men for Sverige fra omio.com) og gældende for en afgang mellem kl. 06 og kl. 08 om morgenen mandag d. 4. november 2019.

Fra hovedstaden til Næststørste by

Næste spørgsmål kunne så være, om det er fordi de øverste jernbaner er så subsidierede, at de kan have meget lavere priser end i Danmark? Men også her må vi skuffe: Bortset fra Schweitz er Danmark det mest subsidierende land blandt de her nævnte, og det uanset om vi ser subsidierne i forhold til antal kørte km, eller i forhold til befolknings størrelse.

Sammenligner vi igen med Sverige og Storbritannien, så betaler vi i Danmark pr indbygger 293 EUR (ca. 2.198 kr.) om året i tilskud til jernbanedriften, men de tilsvarende tal for hhv. Sverige og Storbritannien er 160 EUR og 65 EUR.

Vores samlede subsidiering af Jernbanedriften i Danmark er opgjort til 1,7 mia. EUR (ca. 12,7 mia. kr.), mens Sverige – der trods alt har en befolkning som Danmarks og Norges tilsammen kun bruger 1,6 mia. EUR om året.

Denne oversigt viser, hvilke subsidier, der i de samme lande som før gives til togdriften og hvor mange passagerkm., der kommer ud af det. Tallene er taget fra Wikipedia.

Subsidiering af jernbanedriften

Danmark placerer sig på den næst dyreste plads i gruppen, og så er vi endda en af de lande, der får færrest passager km. ud af vort store tilskud til Jernbanedriften. Kun Irland og Schweitz får mindre ud af subsidieringerne, når det gælder om at transportere hvor mange passagerer hvor langt. I Storbritannien får de 4,3 gange så mange penge ud af subsidieringen i form af hvor mange passagerer, der befordres hvor mange km. I Holland det dobbelte og i Frankrig knapt det dobbelte.

For at opsummere: Vi betaler væsentligt mere end de fleste, sammenlignelige lande for billetterne, og vi betaler mere i skat end de fleste for at subsidiere dette høje prisniveau, og samtidig må vi konstatere, at selvom vi både betaler mere på den ene og på den anden måde, så får vi væsentligt færre passagerer kørt færre km for pengene.

På det oprindelige spørgsmål er der derfor kun ét naturligt svar: Hvis priserne skal sættes ned, så flere tager toget, så må det være et krav til DSB om at få det til at lykkes. Det kan ikke være rimeligt, at skatteyderne og passagererne skal fastholde og udbygge positionen som det højest betalende i verden. Politikkerne og DSB må simpelthen til at blive bedre til at drive virksomheden – Se på ovenstående tabeller, hvor I eventuelt kan lære noget!

Kilder:
Kilde til Subsidier og Passagerkilometer: https://en.wikipedia.org/wiki/Rail_subsidies
Kilde til kolonne Befolkningsstørrelse og Befolkningstæthed: https://www.worldometers.info/world-population/population-by-country/
Kilde til Billetpriser: https://www.raileurope-world.com/spip.php?page=sales&re_domain=ptp&re_oper=results&step=results
Kilde til Billetpriser: https://www.raileurope-world.com/spip.php?page=sales&re_domain=ptp&re_oper=results&step=results
Kilde til kolonne Afstande: Google Maps