Beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft

Der bliver talt meget om – ikke mindst fra Det Radikale Venstre – at beløbsgrænsen skal sænkes. De danske virksomheder står og mangler arbejdskraft.

Lad os starte med at fastslå, hvad det drejer sig om.

Der er tale om det, der officielt kaldes ”Skatteordning for forskere og højtlønnede medarbejdere”, (Kilde: Skat.dk: Skatteordning for udenlandske forskere og højtlønnede medarbejdere) og ordningen går simpelthen på, at de ikke-danske forskere og højtlønnede medarbejdere skal betale mindre i skat i en periode på syv år. For nu at få det hele med, så må de ikke i en periode på ti år inden denne skattenedsættelse have haft ansættelse i Danmark, og i en periode på fem år før skattenedsættelsen, må de ikke haft betydelig indflydelse på den virksomhed, som de ansættes i. Der er således tale om en én gang for alle ordning, medmindre der er tale om en international virksomhed, som kan jonglere medarbejderne rundt på deres forskellige sites, så de kun er i Danmark hvert tiende år.

Helt konkret er ”højtlønnet” for 2022 sat til en månedsløn på 70.400 efter fradrag af ATP, eller 844.800 kr. om året. Ifølge ordningen skal den højtlønnede, så betale 27% i skat plus arbejdsmarkedsbidrag, i alt 32,84% i skat, men får til gengæld ikke nogen fradrag. (Kilde: Skat.dk: Forskerskatteordningen).

Hvis vi benytter en skatteberegner (Kilde: 844800 Skatteberegning af indkomst 2022 – Københavns – Løn efter skat (talent.com), kan vi se, at en dansk person, der netop tjener 70.400 kr. om måneden, vil blive beskattet med 42,9% af sin bruttoindkomst, så der er altså tale om lidt over 10% skattebesparelse sammenlignet med en tilsvarende lønnet dansker. Hvis den højtlønnede udlænding f.eks. fik 1 mio. kr. om året i løn – som for en dansker ville være blevet beskattet med 44,9% af bruttolønnen, vil der være tale om en skattebesparelse på 36,7%, og får vores udlænding en løn på 1,5 mio. kr. om året, som for en dansker ville have betydet en skat på 48,4% af årslønnen, ja så er der tale om en skatterabat på 47,4%, eller knapt halvdelen for den udenlandske medarbejder.

Der er med andre ord tale om en skatterabat af en betydelig størrelse, og tillige en beskatning, der helt forkaster progressionen i indkomstskatten – det som statsministeren ved højtidelige lejligheder omtaler som ”De bredeste skuldre skal bære det største læs” – for skatterabatten stiger simpelthen sammen med indkomsten!

Jeg ved ikke, hvilken løn disse udlændinge får, men for mange af dem, er den nok højere end beløbsgrænsen. Den oprindelige ordning blev under alle omstændigheder begrundet i behovet for at få eksperter, som vi ikke selv kunne levere med et ellers ikke helt billigt videregående uddannelsessystem, trukket til landet.  En hurtig hovedregning antyder, at der muligvis er tale om en samlet skatterabat på 1 milliard kr.

Argumentet for ordningen er, at vores indkomstskatter er nogle af verdens højeste, så det er svært at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Men den holder jo ikke rigtigt, for vores lønninger er også nogle af verdens højeste. Men vi har jo selvfølgelig det “problem” at indkomsterne i Danmark er væsentligt mindre ulige end i de lande, som vi får “eksperterne” fra.

Andre argumenterer for, at mange af disse ”eksperter” kommer alene til landet og hverken belaster børnehaver eller skoler eller pensionsvæsnet. Men sådan fungerer det jo ikke. Det er jo ikke sådan, at man kan få skatterabat, hvis man er barnløs, er sund og rask eller på anden måde har mindre behov for velfærdssystemet. Og det er jo heller ikke sådan, at fordi de kommer til Danmark som barnløse singler, så er det også deres situation syv år senere.

Men nu vil bl.a. Det Radikale Venstre, men også flere andre borgerlige partier, sænke beløbsgrænsen, så vi kan få flere udlændinge ind med skatterabat. Nogle (DI) taler endog om at sænke grænsen helt ned til polske byggearbejdere og ukrainske og rumænske landbrugsmedhjælpere. Jeg går ud fra, at man så i det mindste vil ændre begrebet ”Forskere og højtlønnede … ”?!

Efter min mening er hele ordningen en bombe under velfærdssystemet og den almindelige retfærdighedssans: Er det rimeligt, at en udenlandsk ”ekspert” kan gå hjem med 10-50% mere end den tilsvarende lønnede dansker? Og endnu mere relevant: Er det rimeligt, at skatteyderne skal finansiere, at arbejdspladserne – og det er ikke kun de private – kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft gennem en skatterabat?

Hvad ville der ske, hvis regeringen ikke gjorde noget for at skaffe arbejdskraft til landets arbejdsgivere? Vi hører jo gang på gang, at væksten vil gå i stå, hvis vi ikke inspirerer, truer og lokker flere ind på det danske arbejdsmarked, udlændinge, pensionister, unge, nyuddannede, indvandrere …?

Ja, der ville jo sandsynligvis ske det, at lønningerne ville stige, hvis ellers fagbevægelsen kender deres besøgelsestid; når udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen, stiger priserne. Sådan er det. Når det gælder varer og tjenester kaldes det inflation, og når det gælder prisen på arbejdskraft, kaldes det ”overophedning”.

Det vil ”vi” meget nødigt have, for det reducerer jo alt andet lige avancerne og dermed investeringslysten, og så risikerer vi, at væksten går i stå. Måske ligefrem en økonomisk krise.

Men så på den anden side: Hvorfor mangler vi arbejdskraft? Ja, det gør vi jo ikke mindst fordi vi nu har haft overskud på betalingsbalancen siden Schlütters ”Kartoffelkur” i 1987, altså i 35 år i træk.

At et land har overskud på betalingsbalancen, betyder alt andet lige, at der bruges arbejdskraft på at forsyne andre lande. Hvis det bliver ved længe nok, vil det på et tidspunkt kunne ses som mangel på arbejdskraft. Selvfølgelig!

Ligesom det vil kunne ses at landet oparbejder et tilgodehavende, som man kan se nedenfor, dels som stigning i den private formue, dels som reduktion af statsgælden.

Formuerne er ifølge forskellige kommentatorer (Cepos, Arbejdernes Landsbank m.fl.) rekordstor i 2021.

Man ser, hvordan statsgælden er blevet kraftigt nedskrevet gennem Fogh Rasmussens regeringstid, at den stiger i forbindelse med finanskrisen og den efterfølgende statsgældskrise i Europa. Den bliver atter reduceret med Corydons opstramning af økonomien, mens den så stiger igen i forbindelse med Corona, dog på ingen måder til problematiske højder. (Men postulatet om, at man i 2020 holdt EU’s krav om at holde underskuddet på 0,5% af BNP ser ud til at være gennemhullet, da der er tale om lidt mere end 10%-points stigning svarende til over 200 milliarder kr.)

Vi har med andre ord råd til at gøre noget andet end at importere mere arbejdskraft.

Virksomhedsledere er ligesom alle andre mennesker, de vil helst gøre det letteste og det billigste. Så hvis de kan få politikkerne til at acceptere, at det er deres job at skaffe arbejdskraft, når arbejdsmarkedet er ved at blive ”overophedet”, og hvis de kan få dem til at tro på, at det er skatteydernes opgave at finansiere en skatterabat, som skal tiltrække arbejdskraft, så er det jo meget nemmere end at tænke kreativt over, hvordan de kan få det til at hænge sammen på anden vis.

Hvis vi ikke hjælper dem med at skaffe arbejdskraft på disse betingelser, så vil nogle naturligvis vælge den næst-nemmeste løsning, nemlig at flytte de mindre komplicerede, men arbejdskrafttunge opgaver til udlandet, hvor de kan få billigere, ufaglært arbejdskraft. I hvert fald, hvis de alene ser på timelønnen, men dog ikke altid, når de ser på timelønnen i forhold til færdige, kvalitetsgodkendte emner. Altså effektivitet i modsætning til produktivitet.

Men kapitalismen er netop smukkest og mest imponerende i modgang. Når f.eks. arbejdskraften bliver så dyr, at de mest kreative virksomhedsledere finder en anden måde at gøre tingene på, eller udvikler nye ting, der er unikke og dermed – i en periode –  ikke konkurrence ramte. Det vi kalder Innovation.

Danmark er et af verdens rigeste lande, ikke til trods for, men netop fordi vi grundlæggende ikke har andre råmaterialer end kalk og sten (og lidt olie og naturgas, som vi nu ikke længere vil pumpe op), og ikke til trods for, men netop fordi vi gennem nu snart mere end 100 år har haft en velorganiseret fagbevægelse. Netop disse to faktorer har gjort det nødvendig for virksomheder konstant at være i udviklings- og innovations ”mode”.

Så drop idéen om at ”sænke beløbsgrænsen”. Fjern denne uretfærdige og asociale skatterabat totalt!

Gør de videregående uddannelser i stand til at forsyne erhvervslivet med konkurrencedygtige mennesker på ethvert niveau – Man kunne jo, for at finansiere det, starte med at fjerne alle de uddannelser, der går mere ud på at lære at udtrykke sin mening end i at kunne underbygge den videnskabeligt!

Gør det til en karrierevej, at man starter med en faglært uddannelse, og man så efter nogle års arbejde, derfra kan læse videre til ingeniør mv. At man kan starte som SOSU og læse videre til sygeplejerske og derfra til læge!

Der er rigtig mange veje til at forberede det næste opsving, når man står midt i det ”forrige”, og næsten ingen, når man står på bunden, med en økonomi, der er gået i stå fordi den altid bare valgte den letteste løsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *